Nordstjernevej 17, Skagen


Skagen er noget helt specielt .....

Mange kan ikke ønske sig noget bedre end ferie, sol og sommer i Skagen.
 

Skagen er byen med de smukke gule huse med røde tegltage og den hyggelige havn, hjemby for malerne og berømt for det specielle klare lys.
 

Når man står på Skagens Gren, den nordligste spids af det europæiske fastland, får man den specielle oplevelse at se Skagerak og Kattegat slå sammen. Det er en helt unik oplevelse at stå med en fod i hvert af de 2 have. Man opdager også, at himmelhvælvningen er højere og bredere end noget andet sted. Det er lysets spejling i havet, som giver denne rumfornemmelse. Og det er dette specielle lys, der har tiltrukket billedkunstnere til Skagen siden slutningen af 1800-tallet.
 

Området omkring Skagen byder på kilometervis af de fineste, hvide, brede sandstrande, hvor man oplever Vesterhavet som den barske og brusende kontrast til det milde og børnevenlige Kattegat. På dage med fralandsvind kan man være heldig at finde Rav, og hos de lokale ravslibere kan man få sit rav-fund forarbejdet til smukke smykker. Rundt om på strandene og i klitterne ser man også mange gamle bunkers fra 2. verdenskrig. 
 

Når man holder ferie i Skagen-området er der ikke langt til mange af Danmarks spændende attraktioner, f.eks.:
 

Grenen og Grenen Kunstmuseum
Det Grå Fyr og Vippefyret
Skagen Odde Naturcenter
Den Tilsandede kirke
Skagens Museum
Michael og Anna Anchers Hus
Drachmanns Hus
Skagens Bamsemuseum
Ørnereservatet

Booking pr. telefon: Bjarne Madsen på tlf. 4084 1575 eller tlf. 7565 1575 (aften)

Booking pr. mail: Skriv til bj.madsen@lafnet.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk